Hans J Wegner

Kunstmuseum Tønder

Museet arbejder med naturhistorie, arkæologi, historie, etnologi og kunst.

 

 

Jeg har valgt at fokusere min opgave på museet i Tønder, også kaldet Museum Sønderjylland. Museet er en sammenlægning af de tidligere syv amts- og kommunalt ejede museer i Sønderjyllands amt og institut for Sønderjysk Lokalhistorie. Museet ligger på gamle slotsbank i den sydlige del af Tønder. Det blev grundlagt i 1923 til at være det kulturhistoriske museum for Vestsønderjylland.

Jeg fik mulighed for at snakke med museumspædagogen som fortalte mig lidt om de forskellige udstillinger, og af disse var det Hans. J. Wegner og hans stole som fangede min interesse. Jeg fik udlevet en børnebog om Hans og hans liv. Denne bog og andet materiale er hvad jeg har bygget min opgave på.

 

 Hans. J. Wegner

 

Wegner blev i 1914 født ind i en håndværkerfamilie, faderen var skomager og derfor fik Wegner som barn et naturligt og tæt forhold til værktøj. Han brugte meget tid på at skære skibe i træ mens han sad ved Vidåen.

 

 

 

Da han blev teenager kunne akvareller, malerier og statuetter vidne om hans evner til at udtrykke sig kunstnerisk. I 1935 blev han indkaldt til at tjene sin værnepligt i Nordsjælland. Efter dette vendte han aldrig tilbage til Tønder. I 1995 blev de 37 mest ikoniske af hans stole doneret til det daværende museum, de står stadig i dag i vandtårnet, og har haft permanent plads lige siden.

 

Han har dog også lavet andre ting end de ikoniske møbler, han var selvstændig arkitekt og har samtidig tegnet sølvtøj, tapeter og lamper. Specielt hans Hejsependel er stadig den dag i dag produceret af det danske firma Pandul.

 

Den Runde stol(The Chair)

 

Efter at have studeret på håndværkerskolen, indleder Wegner i 1941 et succesfuldt samarbejde med den københavnske snedkermester, Johannes Hansen. Deres arbejde blev vist på udstillinger og en af disse, er hvor Den Runde Stol blev fremvist. Stolen var traditionel med elegante og organiske former, der resulterede i bløde og sammenhængende linjer. Stolen blev tegnet i 1949 og var vejen til Wegners nationale og internationale gennembrud, og i løbet af 1950’erne blev den døbt ”The Chair”, blev endda brugt til en TV debat i 1960 i USA mellem Nixon og Kennedy.

 

Wegners udstilling er rettet mod familier, dette kan ses på forskellige måder:

-          Børn har lov til at mærke, røre og føle alle de forskellige stole

-          Stole er også nemmere at forholde sig til for at lille barn, da det er noget de kender til fra hverdagen.

-          Billeder, og andre kunstværker er tit noget der skal fortolkes på en speciel måde, noget der ikke er egnet for mindre børn. Den slags billeder som børn kan følge med i, er noget man ser i diverse børneprogrammer på TV, men ikke på et museum, og derfor er Wegners udstilling god til familier, da alle kan få glæde af den.

-          Museet indbyder også til hygge, da der er en lille restaurant hvor man endda kan få en ret dedikeret til Wegner, som set på billedet nedenfor:

På billedet ovenfor kan også ses en handicapelevator, på denne måde forsøger museet også at gøre det hele tilgængeligt for alle mennesker, selv hvis man skulle være handicappet.

 

Pædagogisk forløb

 

Inden besøg på museet: kan man vælge at læse bogen, Hans, Stolen og verden, illustreret af Birgitte Haahr Lund og skrevet af Anne Blond. Bogen fortæller om Wegners opvækst, hvordan processen går fra et træ i skoven til en færdig stol. Den er meget børnevenlig, og beskriver hvordan et træ er glad over at skulle blive skåret og pudset indtil det ligner en flot stol. På denne måde forstår børnene også at træerne ikke bliver fældet uden grund, men derimod for at lave noget godt. Imens bogen bliver læst skulle man holde billederne op så alle børn kan se, og derved få forklaret historien både visuelt og auditivt. Derfor giver det også god mening at sidde i en rundkreds med børnene. Den voksne kan eventuelt gå en runde i kredsen så alle børn tydeligt har set billedet.

 

Under besøget på museum: er det vigtigt at forklare børnene om de forskellige stole så godt man nu evner. Og forklare sammenhængen mellem de stole på udstilling, med de stole de ser til hverdag. Dette vil give større interesse hos børnene, da en kunstudstilling pludselig bliver til noget de kan forbinde med deres egen hverdag.

 

Aktivitet på museet: Vandtårnet har i alt 8 etager, hvor de 7 af dem har 20 trin, mens den sidste etage har 22, som i alt giver 162 trin. Dette er svært for børn at forholde sig til, så derfor kan man bede dem om at tælle trinene imellem hver etage. Man kan så gå i flok og efter hver etage spørge børnene hvor mange trin de fik talt.

Til sidst ville jeg som pædagog finde det interessant og se om nogle af børnene havde opfanget at man næsten kun talte til 20, på nær den sidste etage som er på 22 trin. På tur med min datter opfangede hun det på turen ned igen at hver etage havde 20 trin, lidt sjovt syntes jeg J

 

Efter turen på museet: Det er meget vigtigt at samtale med børnene om hvad de har set på museet. Bogen bliver læst endnu engang efter turen, herved kan man så spørge børnene om de kan genkende nogle af møblerne fra billederne i bogen.

                                                      

Man kan

På billederne kan det ses at man nemt kan genkende fiskeskabet, selv for børn, dette er vigtigt da det giver sammenhæng mellem hvad de hører og ser før og efter turen, og hvad de så på selve turen.

 

Aktivitet efter turen:

Som aktivitet kan man tage de 162 trin op i vandtårnet, og gøre det til noget børnene kan forholde sig til. Man kan lave en linje af stof, kridt eller andet materiale, som svarer til de 162 trin, og derved få ført afstanden ned på et plan som børnene kan se og forstå. En gåtur med børnene han ad linjen kan vise dem hvor lang en tur de faktisk gik op i vandtårnet. 

 

Wegners andre stole, på udstilling i Tønder

 

 

 

 

 

 

 

 

Byfængslet

På første sal af museet ligger de gamle celler af byfængslet, man kan stadig se udskåret graffiti, med motiver af kærester, skibe eller andre daglige motiver.

 

 

 

Da jeg gik rundt i cellerne lagde jeg mærke til hvor små de var, og troede derfor menneskene dengang var meget små, men på billedet nedenfor sammenlignede jeg min hånd, med en udskåret i træet i cellerne, og derved kan man se det ikke er små folk der har været indespærret.

 

 

 

 

 

 

Kunstmuseet i Tønder.

Museet er blandt andet familievenligt ved at der er en cafe med fornuftige priser og børnevenlige menuer. Desuden er der puslebords faciliteter og handicaptoiletter.

De fleste af museets udstillinger kan betragtes fra børnehøjde/klapvogn.

I vandtårnet er det muligt for både børn og voksne at afprøve alle de udstillede stole. Det er et stort hit for børn i alle aldre.

Mange børn synes også, at det er spændende at prøve både den indvendige og den udvendige fangekælder.

Der er mange forskellige udstillinger og temaer, nogle appellerer til pigerne og nogle til drengene mange appellerer til både piger og drenge i alle aldre.

Desuden er der gode grønne arealer med store og små skulpturer, hvor børnene kan løbe og lege.

Tønder kunstmuseum omfatter også:

Tønder Kulturskoles billedskole har til formål gennem undervisnings- og udstillingsvirksomhed at give børn og unge mulighed for at arbejde med billedkunstneriske udtryk, udvikle deres billedsprog, styrke deres kreativitet og fantasi for derigennem at give dem en mulighed for at forholde sig til de mange billeder, der findes omkring dem.

Billedskolens lærere er billedkunstnere eller billedkunstlærere.

Foruden undervisning vil der være forskellige aktiviteter, f.eks. udstillinger af elevarbejder i Kunstmuseet i Tønder.

Det er et museum som de fleste børn gerne vil besøge igen :-)