Rensning, tørring og syltning af svampe

Rensning af svampe

 

Vi renser svampe inden de kan bruges til madlavning. Formålet med rensningen er, at fjerne sand og jord. Man kan godt rense svampe med vand, den eneste ulempe ved at bruge vand er, at svampene opsuger meget af vandet, hvor med de kan miste noget smag, eller visse svampe kan og, hvis de er alt for vandede, blive smattet ud under madlavning. Den bedste metode af rensning er, at man bruger en køkkensvamp eller en våd karklud.

 

Svampe kan man fryse, tørre dem, koge og stege. Kogning skal foregå i to timer i saltvand, derefter skal vandet sives fra. Man skal huske at benytte svampene inden for maks. to dage da de ikke kan holde i lang tid. Enten skal de fryses, tørres eller benyttes i mad.

 

Som tidligere nævnt er det vigtigt at få svampene kigget igennem for at sikre man ikke får nogle giftige med i sin mad, og jeg har været heldig at få hjælp af to eksperter denne gang, nemlig min mor og onkel, da begge er vokset op med at gå på svampetur.

 

 

 

 

Tørring af Svampe

 

Når svampen er blevet renset, skærer man hatten af, og har stilken for sig. Da de er gode til forskellige ting kan man lige så godt adskille dem fra hinanden inden tørring. Det smarte ved tørring er nemlig at svampene kan holde i flere år. Når de skal bruges igen, putter man dem i vand og lader dem suge til sig, de hæver aldrig til fuld størrelse, men er stadig gode. Ulempen er dog at det koster mange penge, tørring sker i en ovn ved lav varme, med lågen åben, tændt en hel nat.

 

 

 

På nedenstående billede kan man se hvordan svampene ligger i ovnen under tørring, det vigtige ved den lave temperatur er at de ikke må blive stegt, men langsom tørret.

 

 

Her kan man se de færdigt tørrede svampe, stokken også deriblandt, som ikke vist på billedet ovenfor, de færdige svampe er ikke bare fra en bradepande, men flere.

 

 

 

 

Opbevaring af svampe sker i en stofpose med huller som giver dem luft. Sker det i en frysepose får de ingen luft og mugner. Det er utrolig dejligt at man roligt kan lade dem ligge i flere år, og lige tage et par stykker frem hvis man har lyst til det i madlavningen. Er god belønning efter så hårdt et arbejde, da det virkelig tager tid og finde mange gode svampe. Man skal dog også huske at det er utrolig dyrt at have en ovn stående en hel nat.

 

 

 

 

 

Syltning af svampe

 

Syltede svampe er specielle for mig, da vi altid fik dem hos mine bedsteforældre. Jeg spiste så mange at familien endte med og kalde mig "svampepige", så det er specielt fantastisk hvis en svampetur kan give syltede svampe :)

 

Syltede svampe er specielt noget der bliver spist til højtider. Til jul spiser katolikker i Polen altid fisk, og syltede svampe er perfekt tilbehør til dette. Der er dog ikke en delikatesse for alle grundet den lidt underlige konsistens, men de var altid lavet kun til mig når vi kom på besøg. Syltede svampe kan også holde sig i flere år.

 

 

Nedenfor kan man se de syltede svampe. Det vigtige her er at man venter omkring to uger før svampene bruges til spisning, de skal have tid til at suge eddike og sukker for at kunne få den rigtige smag.

 

 

 

Til syltning bruger man helst små svampe hatte, ingen stokke. Det triste ved dette er at det tit er svært og finde nok små svampe som også er fine nok til syltning. Derfor er det heller ikke altid at man gider lave syltede svampe, da det er en stor proces at have i gang til bare et enkelt glas, så det bliver aldrig gjort med mindre man har en god mængde.

 

 

Man koger svampene en times tid i saltvand og putter dem derefter i et glas. Væden koges i en lille gryde indtil sukkeret er opløst, her skal man med det samme hælde det kogende vand ned til svampene.

 

Til sidst skal glasset med låg på, koges i en gryde i max 5 min. Så kan glasset tages op, tørres, og blive stillet på hovedet indtil det er kølet ned, og derefter holde sig i flere år. Den nævnet væde er lavet af forskellige ingredienser:

• Eddike
• Sukker
• Sennepsfrø
• Laurbærblade
• Peberkerner
• Få gulerødder
• Vand
• Salt

 

Eddiken og de andre ingredienser fra glasset suger fast omkring låget så der ikke kommer luft ind i glasset og det derfor kan holde sig i faktisk flere år.



Telttur

Brede Å dal var destination for teltturen, den er lokal og udstyret med bålplads, fin til en enkel overnatning.

 



 

 

 

 

Jeg har valgt nogle billeder som kunne være interessante at tegne selv, de behøver ikke være perfekte, så længe de fleste objekter er taget med fra det originale, og er tydeligt adskillelige, så er jeg godt tilfreds.



 

 

Da vi ankom, var det lidt hen ad aftenen så først har vi nogle billeder derfra, og efter, nogle billeder fra morgenen derpå.

 

 

Billeder fra morgenen.


Her et par billeder af vores "lejr", stedet har bålplads men det benyttede vi os ikke af denne gang. Dog på en tur med børn kan man lave mad over åben ild, hvilket er sjovt og anderledes fra hvad de er vandt til. Det blev en kold nat, så heldigvis havde vi mange tæpper med.

 

Som tidligere nævnt er denne tur noget man kan prøve med børn, dog skal det være børn i den alder som går i fritidsklub. Da børnehavebørn er for små til at tage med i skoven for at overnatte. 

Step by step drawing

Jeg skrev tidligere at jeg under mit udfordringsprojekt ville forsøge at lave nogle praktiske øvelser, og dygtiggøre mig selv. Til at opnå dette har jeg benyttet de links der før blev nævnt, "Step by step drawing".

Har taget nogle billeder af hvad der lige nu er mine første "kladder".

Første tegning i lang tid ud over hjerter, stjerner og sommerfugle :)

 

 

 

Første forsøg mener jeg lykkedes rimelig godt, så jeg fik straks lyst til mere.

 

 

Under 2 praktikophold, fandt jeg ud af mange børn kan lide at tegne, og få tegnet dyr. Så derfor forsøgte jeg at øve mig i dette, inkl. et enkelt æble.

 

 

 

 

Man finder hurtigt ud af hvor forskellige børns tegninger kan være, og hvem der kan lide hvad, men noget der tit gik igen, blandt drengene, var krybdyr, slanger, skildpadder, øgler og krokodiller, sidstnævnte ville jeg dog ikke bevæge mig ud på endnu, da det er et meget detaljeret dyr.

 



 

 

 

 

Flodhesten nedenunder blev tegnet af to omgange, da den første ikke var helt god nok. Jeg fandt ud af at min svaghed er runde former, har altid svært ved at lave dem pæne. Dette kan indgå i min læringsproces, at øve mig i former.

 

Min første tegning var af en elefant, dog blev proportionerne ikke særligt gode, så den smed jeg den ud, de første tre gange :)



 

 

 

 

 

Friluftsaktivitet: Svampetur

I min familie har det altid været tradition at tage på svampetur, selv da jeg var helt lille kom jeg med. Jeg har stadig gode minder om de ture i skoven, ikke bare fordi vi plukkede svampe, men også fordi skoven er et interessant og spændende sted for børn. Hvis nu man blev træt af at plukke svampe, kunne man finde et træ at klatre i, eller lege gemme, bedre sted findes vist ikke :)

Så starter svampeturen :)

 

Svampetur

Jeg ville godt kunne forestille mig at tage på svampetur på mit tredje praktikforløb. Så kan børnene hjemmefra skrive sig på et tilmeldingsskema og vælge en af to ting:

• Tegne i naturen
• Plukke svampe

Inden turen kan de få lidt info om hvilke svampe der skal plukkes, og de kan få lidt forklaring om turen, dette får dem også til at se frem til turen. Desuden kan det også blive for meget kun at plukke svampe, da det er hårdt og ensformigt imens det at tegne hurtigt bliver kedeligt, når man ser andre børn der er ude på opdagelse. Så derfor skal turen heller vare for længe, højst 1-1½ time.

Til sidst kan man slutte af med en ½ times fri leg, hvor børnene kan lave hvad de har lyst til. Såsom gemmeleg, eller der kan planlægges aktiviteter hjemmefra.

Det vigtige i dette er den proces som børnene går igennem når de enten skal tegne, eller plukke svampe, nemlig at de selv går rundt i skoven og frit  kan bestemmer hvad de vil fokusere på, på denne måde ser man også hvad der interesserer det enkle barn mest. Når man så kommer hjem kan dem der har plukket svampe rense dem, og dem der har tegnet kan fortælle om det de valgte.

Planlagt aktivitet

Her er lidt eksempler på nogle aktiviteter man kan lave med børnene:

• Børnene stiller sig i en rundkreds med hinanden i hænderne, på en pædagogs signal, skal alle børn tage deres hænder i vejret og trække skovluft ind gennem næsen, derefter tage hænderne ned imens der roligt bliver åndet ud. Målet med denne leg er at barnet skal være i stand til at udtrykke den glæde at have det sjovt sammen, og kunne integrere sig i gruppen. Der kan skabes fokus på de forskellige dufte man finder i skoven, børnene kan prøve at genkende græs, træer, svampe eller andet. På denne måde lærer de også en skov at kende.

• Her kan børnene rende rundt i skoven og forestille sig at de fx er et træ hvis grene bøjer af blæsten, græs der svajer i vinden eller deres yndlings dyr som løber gennem skoven. Derefter kan de forestille sig at de har fundet deres yndlingsdyr endda gå forsigtigt for ikke at skræmme det væk, og derefter fortælle pædagogerne det de ved om dyret, og hvad det hedder.

Der er flere værdier i en skov end man lige tror


Vi kender nok alle sammen champignonen, som vi henter i supermarkedet. Derudover kender de fleste sikkert også den røde fluesvamp. Det er, hvad vi umiddelbart forbinder med begrebet "svamp".

Billede af den røde fluesvamp, fundet på tur :)

 

 

Svampe er dog meget mere end det. Gær som bruges til fx hævning, i det brød vi spiser og sågar i det alkohol vi drikker, består af et utal af gærsvampe, som sætter gang i en proces kaldet gæring.

 

Skimmelost får deres egne karakteristiske smage fra skimmelostslægten. Denne slægt hedder Pencillian, og fra denne slægt er et af tidens mest betydningsfulde lægemidler opdaget, nemlig pencillin. Pencillin har, siden dets første udvikling af Alexander Fleming, reddet et utal af mennesker fra døden.

De første svampe

 

Overraskende nok fandt man de fleste svampe tæt ved stier eller skovveje, vi gik i ca. 15 minutter og fandt allerede de første svampe. Dette er desværre ikke normen, da det kan tage op til en time før man finder nogen. Derfor har i år været rigtig godt.

 

Ser allerede frem til næste svampetur :)

 

 

  

 

 

Hvad man skal have med i skoven

Inden man bevæger sig ud i skoven, er det vigtigt at have grejet med. Brug altid en kurv med avis i bunden til at transportere svampene i, så undgår man, at svampene bliver mast helt i stykker. Derudover er en kniv nødvendig. Skær svampene over i stedet for at rykke dem op, da en svamp som er rykket op ikke vokser op igen, mens en der er skåret over kommer tilbage igen næste år, og nu kender man jo stedet. Desuden skal der altid tjekkes efter insektlarver, da mange svampe går tabt til disse. Normalt er spisesvampe ikke noget man finder tit, og selv der kan de have insektlarver, hvilket gør at de ikke er egnet til mad.

Tag også forhold til vejret, tag passende tøj på og evt. regnjakke med, hvis der er udsigt til vådt vejr.

Det sidste vigtige er engangshandsker.

Drikkevarer er også en god ting da man hurtigt bliver tørstig af en rask gåtur :)

Resultat af den første svampetur af min friluftsaktivitet.

 

 

 

Kæmpe fund! Karl Johan

 

 

I to år har vi ikke kunnet finde denne store og sjældne svamp, "Karl Johan".

Karl Johan, spiselig Rørhat. Boletus edulis(af latin og betyder spiselig) og på polsk - Prawdziwek :)

 

 

Karl Johan er meget kræsen, gran og bøg, mindre åben skov, august til oktober, og efter regnvejr, er nogle af de kriterier der gælder. 

Det er altid godt at kunne forklare børn lidt om de forskellige svampe.



 

 

 

Info om Karl Johan

 

Hatten er som regel mellem 7-15cm i diameter, men den kan findes i en lille størrelse på 4-5cm.

 

stokken er kraftig og hvidlig til brunlig. De har et fint hvidlig net, der er tydeligt midt på stokken.

 

Kødet er hvidt og fast, og det skifter ikke farve ved gennemskæring. Dufter godt og smager fantastisk. Denne svamp er så lækker, værdifuld og efterspurgt. Kunstig dyrkning af denne svamp er ikke muligt. Den kan ikke leve i et drivhus, og skal have ægte svampebund.

 

 Karl Johan

 

Anvendelse

 

Karl Johan-svampen er en af de bedste spisesvampe der kan findes i de danske skove. Karl Johan er fremragende både i tilberedt, og i rå tilstand, hvor den har en mild smag af nød.

 

Den er også særdeles god tilberedt på panden med løg, bacon og fløde og kan serveres til en bøf eller noget andet.

 

Karl Johan har fået navnet efter den svenske konge Karl Johan XIV(den 14). Den svenske konge var helt vild med svampen, så den fik navnet efter ham.

 

 

Det vigtigste ved en svampetur, er at have en med der har masser af erfaring, og hvis de skal bruges til madlavning i en børnehave, skal de kigges igennem af en der har erfaring med at bruge svampe i madlavning.

 

 

Også er det jo ikke forbudt og plukke lidt andet godt hvis man er heldig, her fandt vi brombær.

 

 

Her en ikke spiselig-svamp, Emilia fandt meget spændende, da den vokser fra et stykke træ.

 

 

 

Rensning af svampe

 

Vi renser svampe inden de kan bruges til madlavning. Formålet med rensningen er, at fjerne sand og jord. Man kan godt rense svampe med vand, den eneste ulempe ved at bruge vand er, at svampene opsuger meget af vandet, hvor med de kan miste noget smag, eller visse svampe kan og, hvis de er alt for vandede, blive smattet ud under madlavning. Den bedste metode af rensning er, at man bruger en køkkensvamp eller en våd karklud.

 

Svampe kan man fryse, tørre dem, koge og stege. Kogning skal foregå i to timer i saltvand, derefter skal vandet sives fra. Man skal huske at benytte svampene inden for maks. to dage da de ikke kan holde i lang tid. Enten skal de fryses, tørres eller benyttes i mad.

 

 

 

Tørring af Svampe

 

Når svampen er blevet renset, skærer man hatten af, og har stilken for sig. Da de er gode til forskellige ting kan man lige så godt adskille dem fra hinanden inden tørring. Det smarte ved tørring er nemlig at svampene kan holde i flere år. Når de skal bruges igen, putter man dem i vand og lader dem suge til sig, de hæver aldrig til fuld størrelse, men er stadig gode. Ulempen er dog at det koster mange penge, tørring sker i en ovn ved lav varme, med lågen åben, tændt en hel nat.

 

 

 

På nedenstående billede kan man se hvordan svampene ligger i ovnen under tørring, det vigtige ved den lave temperatur er at de ikke må blive stegt, men langsom tørret.

 

 

Her kan man se de færdigt tørrede svampe, stokken også deriblandt, som ikke vist på billedet ovenfor, de færdige svampe er ikke bare fra en bradepande, men flere.

 

 

 

 

 

 

De forskellige svampearter

 

Den Røde fluesvamp er meget kendt, og for mange mennesker det første de tænker på når de hører ordet "svamp". Ikke alle ved at svampen faktisk er giftig. Østsibiriske folkeslag har dog alligevel brugt Rød fluesvamp som rusmiddel, de den giver hallucinationer. Den kan findes i birke og granskove, og i august til oktober.

 

 



 

Karl Johan 

 

Karl Johan 

 

Dugget rørhat, har en hat der er halvkugleformet til fladt hvælvet, den har en rødbrun og "dugget" hathud, og stokken er ofte rødlig. Kan findes i både løv- og nåleskov, men er oftest i løvskove.
 

 

 

Brunstokket rørhat har en ensfarvet, kastanjebrun hat hvor stokken enten er af samme farve, eller bare en lysere nuance. Bliver blå ved berørelse. Denne findes fra august til langt ind i oktober. En advarsel hvad denne angår, kan give maveproblemer hvis man spiser for mange :) Denne svamp er højt værdsat blandt samlere, findes i nåleskove og løvskove. Denne svamp er god til marinering (syltning)hatte størrelsen skal være lille, tørring og stegning.

 

Punktstokket Indigo-rørhat, er kendetegnet ved disse er at rørmundingerne er kaminrøde, stokbarken gullig i bunden, mens resten er rødlig, derudover bliver svampen blå ved berøring. Den findes hovedsageligt i bøgeskov, og nogle gange i granskove. Kan findes i juni til oktober, men er mest almindelig i august til september. Denne svamp vokser sjældent alene men i grupper. Svampen har en mild smag.

 

 

 

 Lærke-slim rørhat, denne svamp vokser i haver og skove og er meget almindelig i Danmark. den kan findes i perioden fra maj til oktober, og nogle gange endda i november. Denne er også meget velsmagende.

 

 



  Anden svampetur

 

 

Igennem de sidste ti år har min familie og jeg aldrig oplevet så mange myg mens vi har været på svampetur, bare man bukkede sig ned for at skære en svamp over, blev man med det samme angrebet af fem mindst myg!

 

Vi har snakket om det siden, og blev enige om at det ville være en god idé at have myggespray med, specielt til børn. Til sidst blev myggene for meget og vi endte med at tage hjem, men der blev alligevel fundet en masse svampe :)

 

 

 

Jeg havde håbet på at finde navnet på den skov vi fandt disse i, men uden held. Har derfor taget et billede af området i nærheden af Suderlugum på Google maps.

 

 

 

Denne gang har jeg tænkt mig at spise mange af de svampe der blev fundet, sidst blev de fleste frosset ned. Så er de klar til juletiden, hvor familien og jeg altid bruger svampe meget i madlavning. Som tidligere nævnt er det vigtigt at få svampene kigget igennem for at sikre man ikke får nogle giftige med i sin mad, og jeg har været heldig at få hjælp af to eksperter denne gang, nemlig min mor og onkel, da begge er vokset op med at gå på svampetur.

 

 



 

 

Svampe under kogning fra første tur, som senere skal fryses.

 

 

Svampe i madlavning

 

Lige meget hvordan svampe skal bruges i madlavning, koges de altid først for at sikre alle bakterier er væk. Karl Johan har jeg hørt kan spises rå, dog hvis jeg selv stod for madlavningen ville jeg koge den først, da jeg ikke har ordentlig forstand på at benytte sådan en i madlavning, risikoen for bakterier ville jeg ikke være tryg ved.

 

 

 

Jeg valgte at lave en simpel efterårsret, ingredienserne kan ses nedenfor; bacon, stege margarine, fløde, løg og hvidløg. Disse svampe blev plukket d. 14, og er derfor friske og ikke lige taget ud af fryseren, konsistensen og væsken i svampene er kommet efter de blev kogt og har stået nogle dage i køleskabet.

 

 

 

 

Det første man gør er altid at hakke løg og hvidløg, og derefter stege det sammen med bacon. Når det er stegt ordenligt tilsættes svampene, inklusiv den væske de ligger i. Når svampene er blandet godt med resten, skal det hele simre i 10-15 minutter.

 

 

 

 

 

Når retten er blevet ordentlig varm(ikke bare lun) tilsættes fløden, herefter tager det kun 5 minutter, så er der spisetid.

 

Spises bedst med enten kartofler eller brød, grundet det bacon der er i behøves ingen ekstra kød, det er svampene der er i fokus :)

 

Denne portion var dog så stor, at det senere bliver spist med kartofler, hjemmelavet rødbedesalat og schnitzel paneret i rasp.


Kilder:
Gyldens guide til Danske Svampe, af Torben Gang Rasmussen år 2002.
22 sikre spisesvampe, af Torben gang Rasmussen år 2007.
www.Wikipedia.com