lørdag den 4. oktober 2014

Lerting

At lave ting ud af Ler har været sjovt siden folkeskolen. Som barn var det spændende og mærke leret når det blev blandet med vand, og det var sjovt og se som det formede sig ved berøring. Så derfor glæder jeg mig til at komme i gang med denne opgave.

Jeg vil i min proces forsøge at komme ind over nogle forskellige teknikker, modellering og æltning. Til dette vil jeg benytte det udleverede materiale, samt div. hjemmesider på internettet.

På billedet nedenunder kan man se de 10 kg der er til rådighed. Jeg vil forsøge og benytte så meget som muligt, så derfor vil jeg lave to funktionelle ting, og fem små ting, som ingen brugsværdi har, men en skulpturel værdi.




  • Den første funktionelle ting skal være en skål, som kan opbevare det der bliver fundet under skovturen i Biotop Opgave 6, den skal være af rimelig størrelse så den kan rumme alt det der bliver fundet.

  • Anden funktionelle ting, skal være inspireret af et træ. Nedenfor et eksempel på idéen, så kan "træet" være et supplement, godt til ringe med en masse små grene :)
 
 Ovenfor et eksempel på hvordan skulpturen kan se ud.

  • De sidste fem lerting har jeg ikke bestemt mig for endnu, ud over at de skal stå på et træfad, med et i midten og fire i siden. Derefter lader jeg fantasien løbe, når formerne skal laves, måske man finder lidt inspiration i naturen :)
     
 
 
Lerting
 
 
Nedenfor ses de 10 kg klar til at blive brugt. Først skulle det stå i ca. 6 timer så det fik den korrekte konsistens. Havde også diverse redskaber til rådighed, hvis nu der blev behov for lidt ekstra detaljer.





"Træet" var lidt en udfordring. Alt man laver skal nemlig have en nogenlunde tykkelse, ellers risikerer man revner under brænding. Derfor var det lidt svært at bestemme tykkelsen på de grene der skal hænge ringe fra. For tykke kan man ikke benytte til ringe, og for tynde kan de knække af. Resultatet blev dog ok, og de fem forskellige skulpturer er vidt omkring i motiver.






Skålen blev ikke så dyb som jeg havde forestillet mig. Det viste sig at være rigtig svært som nybegynder, og lave en skål med sider der er høje nok, uden de falder sammen under sin egen vægt.





Glæder mig nu til at se det hele færdigt efter tørring og brænding, først der kan man se det endelige produkt, og vurdere om det kan benyttes til dets tænkte funktion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar