Jord til bord, skriftligt

 

Vi har valgt fagmodelblomsten fordi den gør det nemmere at få en struktureret opgave, der forklarer ens emne, og giver et godt overblik, og på en overskueligt måde sammenholder teori og praksis.

 

Didaktisk forløb

Til vores opgave vil vi benytte et didaktisk forløb der skal beskrive vores idé og mål med Fra Jord til Bord. Da denne opgave både kommer ind på de teoretiske og praktiske ting. Som tidligere nævnt vil vi forklare hvad det giver børn at være med til madlavning på denne måde. Og samtidig forklare hvordan man kan gøre det i praksis, med børn i en institution.

 

Begrundelse for valget

Med dette projekt vil vi vise børnene, hvor sjovt og enkelt det er, at fremstille noget af naturens spisekammer. Især i vores samfund i dag er det vigtigt, at vise børnene hvor maden kommer fra. I at børnene selv samler og plukker deres egen mad får de en helt anden sanselig tilgang til denne viden. Vi synes, at især for børnene er det vigtigt, at man giver dem muligheden for at bruge deres sanser. De får lov til at lugte og smage på de ting, som man finde i naturen. Dermed udvider børnene deres erfaringer og med sanseoplevelserne og denne erfaring tager de med sig for mange år.

 

Menneske og læringssyn

Som fremtidige pædagoger vil vi se hvordan børn individuelt reagerer på en oplevelse som denne, at man høster/finder maden i naturen, lugter til råvarerne, hjælper til med at forberede, og til sidst smager, og endnu engang lugter til maden.

 

Didaktiske overvejelser

·         Alle børn skal prøve at være en del af forløbet.

·         At der bliver taget hensyn til hvert enkelt individ.

·         I form af de forskellige sanser skal børnene se hvordan råvarer bliver til en færdig ret, der skal smages, lugtes og føles.

Et mål vi også har, er at børnene skal udfordres, men stadig med respekt for deres grænser. Rødbeder fx giver utrolig meget farve, så nogle børn skal have lov til at opleve dette, mens andre måske er mere sarte og hellere vil have et par handsker. Eller svampe der kan være direkte slimede hvis det har regnet. På en svampetur blev handskerne glemt, dette gav gule og slimede hænder hele dagen, det var nødvendigt og tørre hænderne hver gang man skulle foretage sig noget, tage telefonen eller drikke lidt vand.

(Vygotskys teori om at støtte barnet i den nærmeste udviklingszone)

Metodiske Retningslinjer for det konkrete arbejde

Forløbet starter fra man hiver grøntsagen op af jorden, til man skræller og skærer den, og til sidst benytter den i madlavning. 

De mindste børn kan se på, mens de ældste, iført handsker, kan skrælle og være med til at skære rødbederne.

Til evaluering vil vi notere børnenes reaktioner ned og senere renskrive, for at give et statistisk billede af forløbet.  Hvor mange børn der var åbne over for nye ting, hvor mange der skulle overtales, og hvor mange der direkte nægtede at smage på rødbederne, og hvor mange der kunne lide det. Man kunne også spørge hvor mange af børnene ville have lyst til at prøve det med andre råvarer.

Kvalitetssikring

Generelt vil vi kigge på de små iagttagelser igennem forløbet omkring det enkelte individ. Vi vil sørge for at have en dialog med den enkelte, for at kunne bedømme hvordan de forskellige indtryk opfattes og håndteres, som sagt kan nogle børn måske have svært ved det hele, mens andre finder det nemt.

På denne måde kan vi få korrekt information til vores evaluering, og måske endda forsøge at give nogle børn lyst til at prøve det samme med andre råvarer. At benytte en positiv oplevelse til at øge nysgerrigheden, så barnet selv opsøger nye muligheder i fremtiden.

 

Evaluering

Som systematisk værktøj og evalueringsmodel kan man i institutionen benytte sig af vækstmodellen.

 

 

I institutionen kan man bruge den i forbindelse med personalemøder, da man her kan få et godt indblik i hvad man kan opnå ved at arbejde med Fra jord til bord. Man snakker om hvad der lykkedes, og hvad det gav institutionen.

 

Denne model er god fordi den fokuserer på hvad der har været positivt og er positivt. Modellen er hele tiden i bevægelse og den giver mulighed for en løbende evaluering, så man får set på egen praksis.

 

 

Tilberedning af rødbeder på forskellige måder

 

Rødbederne hives op af jorden, hvorefter de vaskes grundigt. Dejlig farve og størrelse :-)

 

 

 

 

Suppe

 

Rødbede suppe er meget populær i Polen. Denne suppe hedder" botwina", da den indeholder nye blade fra selv rødbeden. Denne suppe kan kun tilberedes med små blade fra rødbederne. Når der skal fortyndes ud i rødbederne for at give plads til de andre kan vokse, bruges derfor bladene fra de plukkede rødbeder til denne suppe.

 

Finhakkede grønsager fra kolonihaven koges med en smule salt, tilsat et oksekødben for at give suppen smag og kraft, dertil følger selvfølgelig finhakkede blade og små rødbeder.

 

 

 

 

Syltede rødbeder

 

Toppen skæres af og rødbederne vaskes grundigt. Rødbederne koges, afhængig af størrelse i ca. 30 min til 45 min. Når rødbederne er blevet lunkne, skrælles de i hånden uden det mindste besvær.

Rødbederne skæres i tynde skiver og puttes i glas.

 



 

Saften fra de kogte rødbeder smides ikke ud men bruges til at lave syltede rødbeder med. saften blandes med sukker, eddike, peberkorn, dild og dette koges indtil sukkeren er blevet opløst. Hældes direkte i glas  og låget kan lukkes. Dette gøres imens saften er kogende varm.

 

 

Rødbederne kan nydes nu eller hele vinteren igennem :-)

 

Polsk rødbede salat

De kogte rødbeder skal nu skrælles og derefter rives på et rivejern. 

 

 

 

 

Til denne salat skal man bruge

• en stor stegepande eller gryde
• finhakkede løg
• finhakkede peberfrugter
• finhakkede hvidløg
• revet æbler
• salt og peber
• en smule sukker
• olivenolie

Alle ingredienser blandes samtidig og steges indtil ingredienser opnår en brunlig farve samt en blød smag, først derefter tilsættes de revne rødbeder.

Den færdige salat fyldes op i glas og koges derefter  i en stor gryde med vand i ca. 3 min. De vendes derefter på hovedet, som tidligere nævn i andre opgaver.



Lerting

At lave ting ud af Ler har været sjovt siden folkeskolen. Som barn var det spændende og mærke leret når det blev blandet med vand, og det var sjovt og se som det formede sig ved berøring. Så derfor glæder jeg mig til at komme i gang med denne opgave.

Jeg vil i min proces forsøge at komme ind over nogle forskellige teknikker, modellering og æltning. Til dette vil jeg benytte det udleverede materiale, samt div. hjemmesider på internettet.

På billedet nedenunder kan man se de 10 kg der er til rådighed. Jeg vil forsøge og benytte så meget som muligt, så derfor vil jeg lave to funktionelle ting, og fem små ting, som ingen brugsværdi har, men en skulpturel værdi.

• Den første funktionelle ting skal være en skål, som kan opbevare det der bliver fundet under skovturen i Biotop Opgave 6, den skal være af rimelig størrelse så den kan rumme alt det der bliver fundet.

• Anden funktionelle ting, skal være inspireret af et træ. Nedenfor et eksempel på idéen, så kan "træet" være et supplement, godt til ringe med en masse små grene :)

 

 Ovenfor et eksempel på hvordan skulpturen kan se ud.

• De sidste fem lerting har jeg ikke bestemt mig for endnu, ud over at de skal stå på et træfad, med et i midten og fire i siden. Derefter lader jeg fantasien løbe, når formerne skal laves, måske man finder lidt inspiration i naturen :)
   

 

 

Lerting

 

 

Nedenfor ses de 10 kg klar til at blive brugt. Først skulle det stå i ca. 6 timer så det fik den korrekte konsistens. Havde også diverse redskaber til rådighed, hvis nu der blev behov for lidt ekstra detaljer.



"Træet" var lidt en udfordring. Alt man laver skal nemlig have en nogenlunde tykkelse, ellers risikerer man revner under brænding. Derfor var det lidt svært at bestemme tykkelsen på de grene der skal hænge ringe fra. For tykke kan man ikke benytte til ringe, og for tynde kan de knække af. Resultatet blev dog ok, og de fem forskellige skulpturer er vidt omkring i motiver.

Skålen blev ikke så dyb som jeg havde forestillet mig. Det viste sig at være rigtig svært som nybegynder, og lave en skål med sider der er høje nok, uden de falder sammen under sin egen vægt.

Glæder mig nu til at se det hele færdigt efter tørring og brænding, først der kan man se det endelige produkt, og vurdere om det kan benyttes til dets tænkte funktion.

Biotop Opgave 6

For mig har det altid været vigtigt og læse for min datter, for det første så elsker jeg at bruge tiden med hende, og forklare de ting hun ikke forstår. Men en bog kan også gøre mere end og lære hende om verden, den kan også, groft sagt lære hende et sprog. Børn der får læst op hver dag, ender med et stærkere sprog, så de kan udtrykke sig klart og nuanceret, dette er også vigtigt, kommunikativt og socialt.  

Derfor har jeg valgt at lave en bog til Biotop Opgave 6. I min bog vil jeg skrive om svampeturen. Der skal være forklaringer af de forskellige svampe, hvor man kan finde dem, og hvornår på året de viser sig. Der skal også være billeder og opskrifter af det mad jeg har lavet med svampene.

Derudover vil jeg også skrive om en aktivitet man kan lave med børn. De kan tage med i skoven, og finde forskellige ting som:

• Svampe
• Grankogler
• Mos
• Bær
• Grene 
• Blade
• Kastanjer
• Sten

Når man så kommer hjem, og har klargjort de forskellige ting der er fundet, kan man dele det op, grankogler for sig, mos for sig etc. Så har man et lys i midten og lidt jord på en tallerken, også kan barnet selv bestemmer hvordan det skal se ud. Dette er også noget som selv børnehavebørn kan deltage i. Arbejdsformen er også god, da det opfordrer til kreativitet, og børnene lærer lidt og skulle tænke selv. På denne måde "dokumenterer" børnene også deres arbejde løbende.

Til juletiden kan man så stille to muligheder op, en Adventskrans eller et kalenderlys. Så har børnene et valg, hvilket også gør deres "kreation" mere personlig, så det er noget de virkelig vil tage sig tid til, og fokusere på. Det at de har lavet deres helt egen :)

En opgave som denne vil også vise hvordan de forskellige børn tænker, hvad de synes er pænt og hvilke udtryk de benytter sig af. Måske er der nogen som stiller mange spørgsmål, mens andre kan klare sig selv. Det kunne også være sjovt at se om der er børn med gemt talent :)

Jeg har også tænkt mig at prøve denne aktivitet med min datter, og som fremtidig pædagog, som noget der kan gøre børn nysgerrige om naturen, og sørge for de er aktive. Det kan også sætte gang i at man laver flere bøger hvis det bliver gjort i en institution, så kan det være bøger om strandture eller lejrture. Og altid være til rådighed på en hylde, til andre børn i fremtiden.

Måske kan mit forløb med bogen starte en tradition op, et lille eksperiment for at se hvor langt man kan tage idéen, til sidst have en bog for hver årgang i en børnehave, som et årsbillede når man går ud af folkeskolen, men i bogform og for den sidste årgang i en børnehave. Det øger chancen for at børnene bliver engageret, da bogen ville blive en speciel ting som alle børn til sidst kan være en del af, og sætte deres eget præg på børnehave. Og som et minde at kunne tage frem :)

Som pædagog bør man dog forberede sig selv inden man tager på en tur som denne. Viden om hvor de forskellige ting findes, og hvad der ikke må tages(fx giftige svampe) er vigtig. Ellers kan turen blive noget lang, og med få fund.

Arbejdsformen til denne aktivitet er også god til at skabe kreativitet og til at børnene kan prøve sig frem, og lave noget af deres eget.

Min færdige bog vil blive vist frem til fremlæggelsen :-)